Udrulningen af fjernvarme i Solrød Kommune

Arbejdet med udrulning af fjernvarme i hele kommunen har været planlagt gennem flere år. Dertil har regeringen har bebudet, at alle kommuner skal have fjernvarme inden 2030.

Derfor er udrulningen planlagt til at være komplet i 2030.  

Udrulning sker i etaper

Allerhelst ville vi imødekomme ønsket om fjernvarme til alle i kommunen med det samme, men arbejdet med udrulning af fjernvarme i Solrød Kommune er en større opgave, der kræver hensyn til logistik og miljø, ligesom arbejdet skal koordineres med planlagte infrastrukturprojekter. Derfor kommer udrulningen af fjernvarme til at foregå i etaper.

Samtidig er vi desværre ramt af forsyningsproblemer, da materiale som stål til fjernvarmerør er blevet en mangelvare på linje med andre materialer og arbejdskraft generelt.

Du kan se planen for udrulningen af fjernvarme på denne side. Her fremgår det også, at vi lever op til den tidsramme, som regeringen har udstukket.

Plan for udrulning

Udrulningen af fjernvarmen kommer til at foregå i følgende etaper:

2023/2024

  1. Jersie Landsby

2024/2025

  1. Solvænget m.fl. - vest for Strandvejen
  2. Karlstrup Mose
  3. Karlstrup Industri - Silovej

2026/2027

  1. Birkevænget, Maglekærvej m.fl.
  2. Parkvej, Vibevej og Lærkevænget

2027/2028

  1. Solrød Landsby
  2. Solrød Strand - Nord
  3. Hulvejskvarteret

2028/2029

  1. Solrød Strand - Midt

2029/2030

  1. Jersie Strand - Syd
  2. Karlstrup Landsby

 

Havdrup fase 3, 4, 5 og 6

Sættes i bero indtil der er etableret nyt produktionsanlæg

 

Du kan se, hvor din vej befinder sig på kort her

I menuen til venstre skal du åbne "Miljø" og dernæst aktivere "Planlagt fjernvarmeudbygning".

Din adresse skriver du i søgefeltet øverst til højre på skærmen, når du har åbnet kortet. 

Ofte stillede spørgsmål

Som fælge af den stigende efterspørgsel efter fjernvarme, modtager vi hver dag mange spørgsmål fra interesserede borgere.

De oftest stillede spørgsmål og svar har vi samlet her:

Gå til ofte stillede spørgsmål

//