Solvænget - status på udrulning og gaskonvertering
Følg med hér på siden, for at se seneste opdatering på progression for arbejdet med gaskonvertering og udrulning af fjernvarme i dit kvarter.
Siden opdateres løbende, så du kan følge med i udviklingen og se, hvor langt vi er nået.
//


Torsdag, 22. maj 2025
Opdateret arbejdsplan og tidshorisont for Solvænget-kvarteret - se PDF-dokument.
Klik her og se projektplanen: Du kan finde din egen bopæls vejnavn og se, på hvilke uger/dage, at der er planlagt arbejdsopgaver. Det dækker alt lige fra gravearbejde, lukning af stykker vej, skæring af asfalt, opbrydning til oprydningsarbejde og belægningsarbejde.
Spørgsmål?
Ved spørgsmål til det praktiske omkring gravearbejdet: kontakt formand Jimmi fra Bravida på tlf. 25 25 43 63
Andre spørgsmål: kontakt Hasmik fra Solrød Fjernvarme på tlf. 54 55 40 30 eller mail hm@sfv-amba.dk
Fredag, 16. maj 2025:
Opstart af fjernvarmearbejde på Vestre Odinsvej
Vi har nu etableret hovedledningen langs Huginsvej samt stikledninger til de tilmeldte ejendomme. Arbejdet med hovedforsyningsledningen fortsætter nu op ad Solvænget.
Gravestart på Vestre Odinsvej
Vi begynder nu arbejdet på Vestre Odinsvej, hvor vi starter med at etablere stikledninger. Når hovedledningen skal lægges, vil enkelte vejstrækninger blive afspærret. Det er nødvendigt for at give plads til både gravemaskine og dumper, som transporterer den opgravede jord. Derudover skal vi sikre, at vores medarbejdere har tilstrækkelig arbejdsplads og beskyttelse mod trafik.
Koordinering med beredskab og renovation
Beredskab og renovationsselskab er orienteret, og alt arbejde bliver koordineret med Bravida. Det gælder også afhentning af affald og evt. adgang for redningskøretøjer. Vi har modtaget
tømmedatoer for vejen, så arbejdet planlægges derefter.
Stikledninger og kontakt til beboere
Fremgangsmåden for stikledninger er som på Huginsvej. De tilmeldte ejendomme bliver kontaktet med opstartsdato. Hvis ikke Bravida træffer jer personligt, lægges en seddel i postkassen et par dage inden.
Vi anbefaler, at biler fjernes fra indkørslen i graveperioden. Gravning til stikledning tager som regel omkring én uge.
Når vi har gravet 3–5 stikledninger, bestilles smeden til at føre fjernvarmerøret ind til husene. I ventetiden kan vi lægge køreplader over udgravningerne. Reetablering påbegyndes, når smeden
er færdig. Her kan der opstå ventetid, især til brolægning. Græssåning kan også forsinkes, da muldjord ofte leveres samlet og fordeles områdevis.
Hvornår åbnes for varmen?
Vi åbner først for fjernvarmen, når følgende er opfyldt:
- Opsætning af boosterpumpestation ved Solrød Byvej/Strandgårds Allé er afsluttet
- Ventilsæt på vejen er etableret
- Alle stikledninger frem til ventilsættet er færdige
Følg med hér på hjemmesiden. Her informerer vi løbende om status på udrulningen og gravearbejdet og hvornår der er åbnet for fjernvarmen, og hvilke ejendomme det gælder.
Efter åbning for fjernvarme
- Hvis du har valgt abonnementsordningen: Vores VVS’er kontakter dig for at aftale tid
til udskiftning af varmekilden med en fjernvarmeunit. Udskiftningen (f.eks. af et gasfyr)
tager typisk én dag. Det er en fordel, at du er hjemme, så unitten kan placeres efter dine ønsker, og du får en kort vejledning. - Hvis du ikke har valgt abonnementsordningen: Du kan kontakte din egen VVS-installatør, når du ser på vores hjemmeside, at der er åbnet for varmen til din ejendom.
Spørgsmål?
Ved spørgsmål til det praktiske omkring gravearbejdet: kontakt formand Jimmi fra Bravida på tlf. 25 25 43 63
Andre spørgsmål: kontakt Hasmik fra Solrød Fjernvarme på tlf. 54 55 40 30 eller mail hm@sfv-amba.dk
Med venlig hilsen
Solrød Fjernvarme a.m.b.a.
/