Sort gas bliver grønt

Sort gas bliver grønt

15. oktober 2019

Nu påbegyndes arbejdet med at forbinde Solrød Biogas med Solrød Fjernvarmes varmeværk i Havdrup. De sidste aftaler med lodsejere er ved at være på plads, og herefter etableres den ca. 6 km lange gasledning.

Samtidig er man på Havdrupværket i gang med at fjerne den gamle naturgasmotor og gøre plads til den nye, moderne biogasmotor, som kan udnytte den grønne gas fra Solrød Biogas.

Hele projektet skal være afsluttet i december, hvor det nye anlæg begynder at levere fjernvarme og producere strøm.  CO2 udledningen forventes reduceret med ca. 600 tons om året – samlet i alt ca. 12.000 tons i motorens 20 årige levetid.

//