Højagervænget får grøn fjernvarme

24. november 2020

Solrød Fjernvarme er pt. i gang med at udvide rørnettet, så beboerne på Højagervænget har en mulighed for at blive tilsluttet bekvem, billig og grøn fjernvarme.

Værket tilbyder en tilslutningspris, der netop nu er nedsat fra 31.500 kr. til 6.500 kr. inkl. moms. Man vil desuden kunne udnytte håndværkerfradraget for de omkostninger, der er ved ombygning af anlæg i boligen.