Erhvervskilen tilsluttes fjernvarme i 2021

24. november 2020

Netop nu foregår der store anlægsarbejder mellem Køge Bugt motorvejen og Ringsted banen på hver side af Åsvej. Her opføres Solrød Erhvervskile, som fuld udbygget vil omfatte ca. 150.000 m2 under tag. Og alle m2 skal opvarmes med miljørigtig fjernvarme.

Kort efter nytår påbegynder Solrød Fjernvarme udbygningen af fjernvarmenettet fra Jersie ledningen ved Ankerhus, således at der kan leveres først byggevarme og efterfølgende opvarmning til det nye transportcenter.

Erhvervskilen forventes at skulle bruge op mod 6.000 Mwh. varme, når det er fuldt udbygget. Det svarer til ca. 400 parcelhuse og dermed vil transportcenteret aftage ca. 10% af Solrød Fjernvarmes samlede leverancer.